Tanderstatninger
Vi laver tanderstatninger og hjælper med bl.a. med:
- Kroner
- Broer
- Proteser
- Implantater
En tandkrone er en tandlignende ”hætte”, som man sætter ned over en knækket eller rodbehandlet tand, eller en tand med meget fyldning i, som man forudser kan knække snart. Man sliber af tanden for at få plads til kronen og tager et aftryk, som sendes til tandtekniker, der laver kronen præcis efter aftrykket.
Der går typisk en uges tid fra tanden er beslebet, til kronen kan sættes fast i munden. I mellemtiden sætter man en midlertidig hætte på tandstubben. Kronen cementeres fast på tanden og kan ikke tages af.
En tandbro består af to eller flere kroner, som forbindes med et hængeled (det vil sige der er ingen rod), som erstatter den eller de manglende tænder.
En bro cementeres fast på tænderne og kan ikke tages af.
Mangler man flere tænder, er det muligt at få dem erstattet med en protese, der kan tages ud af munden. Man skelner mellem delproteser og helproteser.
En helprotese erstatter alle tænder i enten over- eller undermund og er lavet af akryl.
En delprotese erstatter flere tænder i enten over- eller undermund og er lavet af enten akryl eller metal med akryltænder på.
Mangler man en eller flere tænder er det også muligt at få sat en kunstig rod i kæbeknoglen. På den sætter man en krone, som fungerer fuldt på højde med en rigtig tand. Et implantat er skruelignende og lavet af titanium, som kroppen ikke afstøder.
Inden man isætter implantater, skal man være sikker på, at knoglen er i orden og der er plads til dem i forhold tænderne og andre strukturer som fx kæbehulen eller nerver i kæbeknoglen. Derfor tages der altid røntgen og evt. scannes området som en del af behandlingsplanlægningen.
Kontakt os
Vi holder til på
Skibbroen 3, 1. sal
6200 Aabenraa
Ring og bestil tid - vi har telefontid mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 8.00-16.00
samt onsdag og fredag fra kl. 8.00-13.30